6 - 18 år

Få styr på tandbørsten

Mens barnet går i de mindre klasser, bliver forældrene indbudt til at ledsage barnet til tandeftersyn.
 

Fra 4. klasse foregår tandlægebesøgene som regel i skoletiden. Barnet vil blive kaldt til tandlægen – ofte sammen med en klassekammerat.

Hvis I ønsker det, kan vi på forhånd give jer besked om, hvornår barnet skal til undersøgelse eller behandling, og I er altid velkomne til at komme med eller til at kontakte os for en snak om barnets tænder.

Hvis ikke der er en tandklinik på barnets skole vil I få tilsendt en tid.

 

Forebyggelse

Vi udfører alle slags forebyggende arbejde, fx. fluorpensling, lakering af dybe furer i tænderne eller individuel hjælp til tandbørstning hos børn, der har mange huller eller tandkødsbetændelse. Alt sammen efter behov.

 

Flere gange i løbet af skoletiden får børnene fælles instruktion i, hvordan man børster tænder. Tandbørstetræningen foregår klassevis. I de store klasser får børnene undervisning i tandsundhed, og hvert enkelt barn lærer at bruge tandtråd.

 

/upload/tandplejen/ung-dreng-strithaar, 2x3cm.jpg16-17-årige 

For at tilgodese de unge, der er gået ud af skolen, har vi udvidede åbningstider visse dage i ugen, så det er muligt at komme til undersøgelse eller behandling efter arbejde, uddannelse el.lign.

 

Som et led i de almindelige undersøgelser taler vi bl.a. om spise- og drikkevaner, visdomstænder og overgang til privat tandlæge.

 

Alle unge på 16 og 17 år kan frit vælge, om de vil gå hos en privat tandlæge eller fortsætte med på en af vore tandklinikker. Begge dele er gratis.

 

 


Den kommunale tandpleje i Høje-Taastrup Kommune

Tandplejens klinikker

Gadehave, tlf: 4335 2285
 

Heden, tlf: 4335 2359
 

Skolevej, tlf: 4335 3720
 

Bøjle, tlf: 4335 3646
 

Overtandlæge, tlf: 4335 3637